Some years ago I went into a house without books. It was in the Cayman Islands, and it was not an inexpensive place – a modernist cube right on the shore, with white carpets throughout to match the white of the beach that made the front garden. Large windows, wall size, looked out over an almost clichéd Caribbean view: turquoise ocean, a reef, sea-grape trees. But no books; wherever I looked, there were no books.
Fremtidens bibliotek fokuserer mindre på fri og lige adgang og mere på nye former for samvær mellem mennesker. I den forbindelse bør bibliotekerne tænke i strategisk kommunikation når de italesætter oplevelsen og går fra at skulle beskrive mødet med objekter til mødet mellem subjekter.
I dag fik Kulturstyrelsen sin nye direktør. Valget stod på Trine Nielsen som kommer fra Koda som kommerciel direktør hvor hun blandt andet har arbejdet med partnerskaber og synergi på musikmarkedet. Valget af en underdirektør med denne baggrund tyder på at Kulturstyrelsen har nedtonet bibliotekskendskabet til fordel for viden om medie- og rettighedsområdet på direktionsgangen. Der er også noget der tyder på at det tværgående sigte ved at sammenlægge de 3 styrelser (kulturarv, bibliotek og kunst) nu endelig bliver realiseret.
Hvis ikke det viser sig at Danskernes Digitale Bibliotek blot var tidligere direktør Jens Thorhauges exit-projekt, så er der noget der kunne pege i retning af at Kulturministeren forbereder en opdatering af udlånsrettigheder til digitale materialer og adgang til den digitale kulturarv i særdeleshed og Trine Nielsen er den der skal designe forretningen, så kampen ikke ender med at nogen rigtig taber.
Som ansat i bibliotekssektoren er jeg nu ikke bekymret for at der nu er for lidt bibliotek i Kulturstyrelsen. Tværtimod er jeg sikker på at udviklingen af bibliotekernes rammer sagtens kan tage sit udgangspunkt i andet end bibliotekerne. Men lad os se hvad der sker.
I New York findes der stadig over 13.000 telefonbokse og det har designkollektivet DUB (Department of Urban Betterment) set som en mulighed for at distribuere bøger blandt gadernes lokale. I DUB har man designet en reol der kan hægtes på telefonboksen og dermed tjene som det sted hvor man kan udveksle bøger med hinanden. Smart.
Dagens nyhed i Politiken på biblioteksområdet er at bibliotekernes kommende e-bøger bliver dyre for bibliotekerne. Jeg synes nu kun til en vis grad at det er korrekt.
1) Det bliver ikke dyrt hvis bibliotekerne laver en forretningsmodel lokalt
I en digitaliseret verden er der ingen tvivl om at mange ting er nemmere. Der er ingen køer, der er aldrig lukket, der er aldrig udsolgt. Alle ulemperne ved den fysiske distribution er væk. Tid og rum er ophævet.
Distribution har i mange år været hjertet i bibliotekerne. Vi ved hvor bogen står -ideelt set, vi kan skaffe den hjem hvis den ikke er købt. eller vi kan lave ventelister på de bøger som mange gerne vil låne på samme tid. Lidt besværligt for brugeren, men vent der er mere. Bibliotekerne bringer ikke bogen ud når den er kommet hjem og lukker også på et tidspunkt, så afhentningen skal planlægges. Bussen kan være forsinket eller cyklen kan punktere på vej til biblioteket for at hente den bestilte bog og endelige skal man aflevere bogen tilbage efter en måned og så starter det hele forfra. Faktisk ret besværligt hvis man tænker over det.
Et bibliotek har endvidere et loft over hvor mange bøger det kan købe – simpelthen fordi økonomien ikke rækker til at købe uendeligt af alt. Det er derfor der er kø til populære titler og derfor man skal aflevere tilbage, derfor der er bøder og derfor vi konstant arbejder på at købe det rigtige og mest relevante ind.
En af grundene til at vi kan få lov til at låne bøger ud som vi kan med de fysiske bøger er at der er ulemper ved at låne i modsætningen til at eje. Den pointe bliver ikke mindre vigtig i en digital kontekst – tværtom.
Derfor er det vigtigt som bibliotek at prioritere og opsætte regler for denne nye service – præcis som vi har regler og forretningsmodeller for de fysiske udlån. Vi køber jo ikke 1000 eksemplarer fordi der er 1000 i kø til bogen og på samme måde bør vi lokalt reflektere over på hvilken måde bibliotekernes e-bogs-service kan sættes op, så vi ikke ender med at blive ruineret. At lave begrænsninger er ikke det samme som at være bange for en succes – eller det er i hvert fald ikke den recept vi arbejder efter i det fysiske bibliotek. Og ja. Det fysiske bibliotek er fyldt med besvær og jeg er sikker på at mange af vores brugere er helt på det rene med at det digitale bibliotek også er besværligt i en eller anden forstand.
2) Det bliver dyrt hvis vi ikke prioriterer lokalt
Flere kommentatorer rammesætter diskussionen som “e-bogs-tsunamien” eller “den digitale revolution”, men glemmer begrebernes egentlige betydning. En tsunami udrydder, en revolution betyder hurtig og dybtgående forandring og det man kan sige om e-bøger på danske folkebiblioteker er at de hverken kommer til at udrydde, kommer hurtigt eller bliver særligt dybdegående lige med det samme. Nok især det sidste kan vi være sikre på for hvor mange biblioteker er klar til at prioritere digitale bøger over fysiske? Ikke mange! Vi vil have det hele og når det hele bliver større, ja så koster det ekstra. E-bøger på biblioteket bliver dyrt fordi det ikke er en revolution og fordi bibliotekerne med deres “alting til alle”-strategi ikke er i stand til at prioritere, og nok især fordi døde træer stadig skaber størst værdi lokalt i dag. Måske er det ikke pengene værd at tilbyde e-bøger i en skala som nogen gerne vil have det. Og når man investerer mindre bliver produktet dyrere. Lad os da se det i øjnene før vi klager.
Endelig handler det ikke nødvendigvis om at prioritere papirbøger overfor e-bøger, men det kunne også handle om at se på de digitale tilbud og spørge sig selv hvilke digitale services vi er i stand til at formidle og udvikle den rette bibliotekskontekst omkring. Skaber de 8 millioner kroner der postes i det digitale musiktilbud Bibzoom, måske mere værdi et andet sted?
Så e-bøger kan være dyre af to grunde: Fordi de er prissat for højt eller fordi vi ikke kan se værdien af dem. lad os tale om værdien før vi taler prissætning.
