At gentænke 448 biblioteker

19.10.2014

Moskvas biblioteker består af næsten 450 filialer. Antallet af biblioteker pr. indbygger slår store kulturelle hovedstæder som Amsterdam og Paris. Dette enorme netværk af biblioteker har dog ikke vist dets potentiale og består i dag af mere eller mindre hensygnende huse. Bibliotekerne bliver da heller ikke vurderet som attraktive steder at gå hen af Moskvas borgere. Paradoksalt nok bruger Moskva væsentligt flere penge pr. bibliotek end de andre europæiske storbyer.

Potentialet beskrives i afhandlingen “Moscow’s Libraries Atlas: 448 rooms with a view” af Paolo Ruaro og Giovanni Bellotti.

Den lille politiske og økonomiske interesse for Moskvas biblioteker har svækket de forandringer på biblioteksområdet som ellers har været gennemført på andre kulturelle institutioner. Bibliotekerne står alligevel som en kæmpe ressource af offentligt rum – bygningerne alene dækker noget over en kvart million kvadratmeter. Forfatterne foreslår og foretager derfor en helhedsanalyse af bibliotekerne fordi hvert enkelt lille bibliotek på dette tidspunkt ikke besidder noget potentiale overhovedet. Bibliotekerne står som et billede på den sovjetiske by. Deres placering svarede til indbyggertallet og nærheden til andre offentlige services på bygningstidspunktet og er jævnt spredt ud over hele Moskva. Denne tilgang til systemet af biblioteker skaber i dag en række udfordringer fordi byen er forandret. I afhandlingen foreslås at man tager inspiration fra de skandinaviske biblioteker for at reetablere bibliotekerne i lokalsamfundet og udvikle husene til offentlige steder der giver mening for langt flere af Moskvas borgere.

Med udgangspunkt i denne afhandling har det russisk-hollandske arkitektfirma SVESMI nu lavet en plan for bibliotekernes indretning, program, funktionalitet og organisering ved navn “Open Library”. Planen blev sidste år vedtaget af Moskvas kulturudvalg og er nu kommet til udtryk i en række prototyper som tidsskriftet ArchDaily netop har beskrevet.

At dokke ind med sin iPad

20.01.2014

Det er sjovt at læse referater fra byrådsmøder. Her et fra Aarhus Byråd hvor de diskuterer det nye navn til hovedbiblioteket: Dokk1.

På grund af, at det ligger nede ved havnen, så syntes vi i juryen, at det skulle hedde Dokken, fordi det var tæt på det dernede, samtidig med at det var et multimediehus, hvor man kan dokke ind med sin iPad og sådan noget, så den havde dobbeltbetydning. Altså Dokken.

link

Bogen som bagtæppe

21.12.2013

Efter snart et årti med Geplauder får Berlinerne nu snart at se hvordan deres nye hovedbibliotek kommer til at se ud. Der skal vælges imellem to projekter. Det ene fra Kohlmayer Oberst er interessant fordi bøgerne får en subtil placering. Jeg har tidligere skrevet om biblioteket som scene, men her er vi mere over i bogen som bagtæppe. Et bagtæppe hjælper tilskueren med at fokusere på det der er centralt.

Bøgerne i et moderne bibliotek har måske stadig en central rolle, men i indretningen bør de have en mindre central placering uden at blive væk. Fint arkitektonisk greb til denne pointe.

Bogens dystopia

23.03.2013

Some years ago I went into a house without books. It was in the Cayman Islands, and it was not an inexpensive place – a modernist cube right on the shore, with white carpets throughout to match the white of the beach that made the front garden. Large windows, wall size, looked out over an almost clichéd Caribbean view: turquoise ocean, a reef, sea-grape trees. But no books; wherever I looked, there were no books.

You can’t get this book from Amazon

Fra mødet med objekter til mødet mellem subjekter

07.05.2012

Fremtidens bibliotek fokuserer mindre på fri og lige adgang og mere på nye former for samvær mellem mennesker. I den forbindelse bør bibliotekerne tænke i strategisk kommunikation når de italesætter oplevelsen og går fra at skulle beskrive mødet med objekter til mødet mellem subjekter.

CKO har jeg skrevet lidt om det.

Styrelse opruster til digital kulturkamp

26.04.2012

I dag fik Kulturstyrelsen sin nye direktør. Valget stod på Trine Nielsen som kommer fra Koda som kommerciel direktør hvor hun blandt andet har arbejdet med partnerskaber og synergi på musikmarkedet. Valget af en underdirektør med denne baggrund tyder på at Kulturstyrelsen  har nedtonet bibliotekskendskabet til fordel for viden om medie- og rettighedsområdet på direktionsgangen. Der er også noget der tyder på at det tværgående sigte ved at sammenlægge de 3 styrelser (kulturarv, bibliotek og kunst) nu endelig bliver realiseret.

Hvis ikke det viser sig at Danskernes Digitale Bibliotek blot var tidligere direktør Jens Thorhauges exit-projekt, så er der noget der kunne pege i retning af at Kulturministeren forbereder en opdatering af udlånsrettigheder til digitale materialer og adgang til den digitale kulturarv i særdeleshed og Trine Nielsen er den der skal designe forretningen, så kampen ikke ender med at nogen rigtig taber.

Som ansat i bibliotekssektoren er jeg nu ikke bekymret for at der nu er for lidt bibliotek i Kulturstyrelsen. Tværtimod er jeg sikker på at udviklingen af bibliotekernes rammer sagtens kan tage sit udgangspunkt i andet end bibliotekerne. Men lad os se hvad der sker.

Et bjerg af bøger

22.02.2012

Carved Book Landscapes by Guy Laramee