Thomas Angermann Online

26 Responses to “Romantisk forestilling om et moderne bibliotek”

1. Birger Hjørland Says:
   December 1st, 2009 at 13:33

   Ok, der er en pointe, i det du skriver. De to pointer, jeg gerne vil have frem er ikke knyttet til en bestemt samling. Den ene pointe vedrører bibliotekarernes viden om hvad der udkommer (vi kan kalde det vidensproduktion). Det andet punkt vedører behovet for specialisering.
   Det er korrekt at jeg har nogle gammeldags forestillinger, der stammer fra en tid hvor bibliotekarer lidt mere systematisk blev opdateret om videns- og dokumentproduktion i hovedområder. Vi har heldigvis stadig noget af dette tilbage, f.x Årets faglitteratur.
   Men generelt tror jeg der skete det, da edb blev indført, at de tekniske aspekter fylde så meget, at de kom til at fortrænge noget værdifuldt og nødvendigt.

   med venlig hilsen
   Birger Hjørland

2. Esben Fjord Says:
   December 1st, 2009 at 13:57

   Spørgsmålet er om det ikke er materialepleje, aggregering, filtrering eller hvad vi nu kalder det i langt højere grad end materialevalg? Og mangler vi så ikke nogle gode systemer til det?

3. angermann Says:
   December 1st, 2009 at 14:40

   Birger, vi kan være helt enige i at edb har ændret meget i biblioteksvæsenet siden det blev indført. Vores uenighed kan udtrykkes sådan her: Du synes edb skaber afstand mellem bibliotekaren og “faget”. Jeg synes edb har potentiale til at skabe mindre afstand mellem bibliotekarerne og brugerne. Vores uenighed kan muligvis skyldes at vi er fra hver vores generation, men det kan jo også skyldes at din arbejdsplads har fokus på faget og min har på brugeren. Og ja, jeg synes at faget er gammeldags i mange henseender ;).

   Esben, jeg tror nu at noget som kassation kan overlades til maskinerne og så er der vel ikke meget tilbage i “materialepleje” (som i bund og grund betyder “pleje af samlingen”)? Aggregering og filtrering synes jeg hører til formidlingsopgaven, og vil sikkert i mange tilfælde kunne overlades til maskinerne, der så skal fodres med parametre. Jeg tænker lidt tilbage til dengang hvor man fik bøger til gennemsyn før man besluttede sig om man ville købe dem. Jesus Kristus, den del af faget er jeg altså meget glad for at vi er kommet af med. Vi er nødt til at stige et eller flere abstraktionsniveauer op, hvis vi vil overleve som branche.

   Og så synes jeg at Claus’ kommentar ovre på Twitter er god: Paradoksalt også at folkeoplysere har en Andrew Keensk drøm om at genopfinde gatekeeperen.

4. Esben Fjord Says:
   December 1st, 2009 at 15:57

   Men Thomas, hvad er det så for et grundlag bibliotekerne skal formidle på? Vil dit scenarie med centrale indkøbs, kassations og filtrerings værktøjer ikke bare gøre alle bibliotekerne til materialesiloer - og når alt bliver digitalt ligegyldige?

   Jeg tror faktisk, at det at kunne indkøbe, pleje og udvælge materialerne (digitale såvel som fysiske) giver bibliotekerne og bibliotekarerne mulighed for at skabe deres egne profiler og brands, der kan adskille dem fra alle de andre og gøre dem synlige i lokalsamfundet.

   Men måske er jeg også bare ved at blive lidt Old School ;-)

5. Birger Hjørland Says:
   December 1st, 2009 at 16:18

   Kære Thomas,
   Du må ikke skyde mig i skoene at jeg er imod edb. Jeg tror jeg var den første på biblioteksskolen, der underviste i Dialog og jeg var i gang med edb-søgning på Danmarks pædagogiske Bibliotek i 1972. Edb har altid stået som ganske afgørende vigtigt at bruge og forholde sig til.
   Hvad jeg mener kan belyses ved et eksempel. Jeg snakkede engang med en musikbibliotekar i Sønderborg (var det vist) om behovet for genreindeksering af populærmusik. Han sukkede og sagde at den slags spørgsmål havde bibliotekerne desværre forsømt i en årrække fordi de havde haft så travlt med edb.
   Jeg er enig med Esben i, at der må være et fagligt grundlag at formidle på (eller fra).

   Desuden: Du siger du har fokus på brugeren, jeg på faget. Men hvorfor skal man ansætte bibliotekarer, hvis det ikke var på grund af deres faglige uddannelse? Jeg tror at det er helt centralt at vi alle prøver at forholde os til hvordan udviklingen af BDI-fagligheden kan usvikles - så den kommer brugerne til gode.

   venlig hilsen
   Birger

6. Esben Fjord Says:
   December 1st, 2009 at 16:31

   Formidling handler vel heller ikke længere om at have det fulde overblik (det kan man bruge Google til), men om at opbygge og vedligeholde sin specialiserede faglige viden, bl.a. ved at holde sig orienteret, indkøbe, kassere og filtrere. Det hele hænger vel sammen?

7. Birger Hjørland Says:
   December 1st, 2009 at 17:10

   Kære Esben,
   1) Jeg mener ikke man kan sige at søgemaskiner som Google giver overblik. Tvært imod: De er som at kigge ind i et lokale gennem et nøglehul.
   2) Hvis du med det fulde overblik mener at man ikke skal kende alle detaljer (fx alle konkrete enkeltværker) er jeg enig. Men normalt lægger jeg en helt anden mening i overblik: Kende overordnede teorier, synspunkter, genrer, disipliner osv.
   3) Jeg er enig i at selve materialevalgsfunktionen indebar nogle uhyre vigtige ting, der ligger ud over kendskabet til den konkrete samling: Den gav et indblik i videns- og dokumentproduktionen, i forskellige perspektiver mv.
   4) Ja, der hele hænger absolut sammen. Det journalisten (Signe Rugholt Carlsen) ikke fik med fra sit interview var bl.a. min kritik af det, der kaldes suboptimering, dvs. man ignorerer dette samspil.

8. Helle Schønemann Says:
   December 1st, 2009 at 20:07

   Jeg er fuldstændig enig med angemann. Samlingen er død.

   Vores opgave som formidlere er ikke længere at samle til huse og fortælle om hvad vi har på hylderne. Hvad angår bibliotekets fysiske materialer, kunne vi snildt placere de fleste i siloer eller kalkminer - bare vores transportordning er hurtig nok. (jeg foreslår at vi indfører flydende bogbestand i hele landet;)

   Som bibliotekarer skal vi kende vores brugere og vores muligheder. Det er i dette krydsfelt vores formidling skal ske. Jeg synes angermanns eksempel med netmusik illustrere problematikken ganske glimrende.
   hvad angår Birgers eksempel med genreindeksering af musikken, så forstår jeg ikke hvad det har med snakken at gøre. Det er vel ikke “EDB´ens” skyld? Jeg tror det er fordi musikbibliotekarene har forsømt at tage teknikken i brug og brugt tiden på at drømme om gamle dage, da man stadig kunne sætte sig og lytte en cd igennem for at finde ud af hvordan den skulle genrebestemmes. I sig selvet glimrende eksempel på, at den tid hvor man kunne forstille sig at det var relevant at genreindeksere er fortid. genrer opløses som begreb og nye metoder til at finde rundt med opfindes. Hvis vi skal formidle på “genre” ville det måske være mere interessant at skele til pandora og last.fm

9. Birger Hjørland Says:
   December 1st, 2009 at 20:19

   Kære Helle, du spurgte:

   “hvad angår Birgers eksempel med genreindeksering af musikken, så forstår jeg ikke hvad det har med snakken at gøre. Det er vel ikke “EDB´ens” skyld?”

   Svar: Set fra en biblioteksskolelærers synsvinkel tror jeg at edb har fyldt så meget at de mere specifikt bibliotekariske opgaver (som jeg ser det) fx vidensorganisering, herunder musik, er blevet relativt fortrængt.

   Vi lader til at være ret enige om at fysiske samlinger ikke længere er det centrale begreb. Det er derimod vores muligheder for at yde services i det digitale miljø. Men I kommer jo meget lidt ind på hvad for kvalifikationer bibliotekarer skal have med i bagagen.

   venligst
   Birger

10. Helle Schønemann Says:
    December 1st, 2009 at 21:50

    Birger : det her bliver spændende nu.

    Når du skriver at edb har fyldt så meget at de mere specifikt bibliotekariske opgaver… er blevet relativt fortrængt. Så kunne du lige så godt sige. “papir og blyant har fyldet så meget at de mere specifikt bibliotekariske opgaver… er blevet fortrængt”.

    Jeg vil give dig ret så langt. Ja vi har brugt meget tid på at lære et nyt redskab at kende og at bruge det. Jeg er selv “oldschool” i hvertilfælde årgangsmæssigt og har været med hele vejen. Men hvis der er noget som har bidraget til vidensorganisering så er det altså hele den it-teknologiske revolution. Humlen er, at vores gamle måder at tænke klassifikation, systematik og organisation ikke længere giver mening.

    Jeg havde en diskussion med en skolelærer fornylig som begræd at børn ikke længere gad at slå op i leksikon.. men det er ikke noget jeg kan begræde. Et leksikon-opslag handler om at få et svar på et spørgsmål. Kan Google leverer svaret (og det kan den oftest) så har lærerens opgave ændret sig fra at lærer børnene at slå op alfabetisk til at lærer dem at validere et internetopslag.

    Ligeledes har vores opgave ændret sig. Vi har ikke et valg mellem noget uden it og noget med it. It ændrer hele vores måde at organiserer viden, tilegne sig viden og formidle viden. It ændrer hele vores måde at agere omkring kultur, viden og socialesammenhænge.

    Så hvis du spørger til hvilke kvalifikationer bibliotekarer skal have med i bagagen så vil mit svar være edb, it, og mere it og edb. Bibliotekaren skal færdes så selvfølgeligt og på forkant af it, at vi kan kreerer systemer der formidler til brugerne - eller færdes med dygtighed i de “systemer” andre kreere (f.eks. socialenetværk), at vi kan guide og undervise brugerne i it (bare tænk på 2012 og den digitale borger - det bliver en kolossal opgave for bibliotekerne at hjælpe borgerne igennem til den totale digitale borger). Vi skal være brugernes stifindere - som vi også var det før. Det er blot landskabet der har ændret sig.

    Ude på gulvet skal hver enkelt bibliotekar befinde sig i krydsfeltet mellem bruger og muligheder. Det vil sige at man skal kende sine brugere (og ikke-brugere), sit lokalområde, sine ressourcer, sine samarbejdspartnere. det er heller ikke nyt. Boldene vi spiller med ændrer sig lidt hen ad vejen. Men grundlæggende er det samme kompetencer vi skal have med os. Lytte til, forstå og samarbejde med brugerne om at finde løsninger og svar på opgaverne. nogle opgaver løses gennem it andre ved møder i fysiske rum osv.

    Jeg kan godt huske den gang de store biblioteker havde meget dygtige folk sidende der vidste det hele (næsten) om et eller andet emne. Og vi på de mindre biblioteker gjorde stor brug af deres ekspertise. I dag er det lige meget om den person vi beder om hjælp til at løse et vanskeligt spørgsmål om f.eks. musik, er bibliotekar eller noget andet. På nettet finder vi massevis af utrolig kloge enkeltpersoner og endnu klogere netværk, som kan hjælpe med svar. I dag har vi brug for dygtige folk der kender til alle de mulighederne, som kan formidle dem, organisere viden om dem og gøre det med en utrolig hastighed og fleksibilitet i evig Beta.

    Jeg fik selv en del aha oplevelser ud af at læse en undersøgelse Danmarks Radio lavede i forbindelse med en evaluering af deres ungdoms-sendeflade. Generation netværk af Morten Bay og Julie Schytte Ralund Deres konklusioner kan vi bruge som bibliotekarer. Bibliotekerne skal generere fyrtårne - bogen kan anbefales :)

11. angermann Says:
    December 2nd, 2009 at 11:37

    Tak til alle for en fin debat. Jeg fortsætter..

    Esben, vi er nok lidt uenige hvad angår formidlerens kompetencer. Du vil gerne have en formidler med special-viden, jeg vil gerne have en formidler der kan formidle hvad det skal være - en generalist. En generalist der ved hvilke netværk man kan trække på for at få specialviden. Jeg synes det er fint at den bibliotekar der går meget op i fugle, selvfølgelig skal have lov til at formidle fugle-litteratur, så længe det skaber værdi for brugeren. Mit problem er, at når der eksempelvis er klimatopmøde, så er der ingen specialister i huset der kan formidle materialer i forhold til den begivenhed og jeg står tilbage med en masse specialviden indenfor, lad os sige, Det Græske Øhav, madlavning og naturmedicin som er ubrugeligt (hvis ikke ubrugeligt, så svært genbrugeligt).

    Det besvarer også til dels Birgers spørgsmål omkring hvordan BDI-fagligheden kan udvikles til fordel for brugerne. Hvis I spørger mig.

12. Esben Fjord Says:
    December 2nd, 2009 at 12:02

    Men Thomas, det er vel kun så længe du bliver ved med at tænke bibliotekerne som små kommunalt adskilte enheder der ikke arbejder sammen i netværk med såvel hinanden og alle mulige andre partnere?
    Selvfølgelig skal de enkelte biblioteker i videst mulige omfang kunne imødekomme brugernes behov, men det behøver vel ikke at være kommunalt.

    Det er med andre ord ikke et spørgsmål om generalist eller specialist men om begge dele og der handler det om at udnytte hinanden og andre (som du siger), hvis man ikke selv kender svaret. Men samtidig, tror jeg, at det er rigtig vigtigt at bibliotekerne kan brande sig på specialviden. Det er nemlig også en eftertragtet vare blandt brugerne, se bare på succesen med læsekredse såvel fysisk som virtuelt.

    Jeg er faktisk enig med Helle i, at vi skal arbejde på at gøre den transaktionelle (og kedelige?) del af biblioteksarbejdet så effektivt og automatisk som muligt sålænge vi også understøtter, at bibliotekarer (og andre biblioteksarbejdere) får mulighed for at specialisere, indgå relationer, netværke og markedsføre sig med den viden, som de er specialister i. Derfor handler materialevalg for mig også i høj grad om at holde sin viden vedlige og måske ikke så meget om hvor mange ex. man skal købe af den nye populære roman.

13. Søren Mørk Says:
    December 2nd, 2009 at 17:59

    Spændende! Men der en grundlæggende præmis som i alle fire argumenterer ud fra, hvilket er at engang var det muligt for bibliotekaren at skabe sig et overblik over samlingen. Det har det aldrig været. Denne tankegang er udtryk for et videnskabsideal (ligesom klassifikation osv.) som vi sagde farvel til for lang tid siden - heldigvis! der findes ikke et sted hvor videnskabsmanden/kvinden kan betragte verden/alt fra - ligesom der aldrig i biblioteket har været en materialevalgsproces som gav bibliotekaren et panoptisk blik over samlingen - det var en illusion dengang og det er en illusion idag!
    Materialevalget handler for mig ikke om at skabe sig et overblik over samlingen, men om at skabe sig en viden om et område. Og jeg er fuldt ud overbevidst om at eksempelvis viden om skønlitteratur kan erhverves på en bedre og mere udbytterig (for brugerne) måde, end ved at diskutere hvilke bøger vi skal købe og ikke mindst hvilke bøger vi IKKE skal købe, eksemplar antal osv. Det er spild af alles tid. I stedet skal tiden bruges på at holde sig orienteret om området (hvad så end det er) og de materialer som kommer ind i huset. Ikke for at få et overblik, men for at få viden om nye bøger indenfor området.
    Er det så bibliotekarer der er bedst til det? Ja nogle dele af formidlingen er bibliotekarer klart bedst til og det er at kombinere søgning og referenceinterviewet (hedder det ikke sådan?). Den bibliotekariske kernekompetence ligger i at have en viden om et område, kunne søge indenfor mange områder og være en god interviewer. Og det er det man skal uddannes til!

14. Birger Hjørland Says:
    December 2nd, 2009 at 22:58

    Kære alle,
    for nogen år siden smagte jeg for første gang økologisk rødvin i Billund. Det var smaddergodt. Det ville jeg prøve igen. Da jeg kom hjem fik jeg den fjollede ide at ringe til biblioteket i Bagsværd (hvor jeg bor) og spørge om man kunne købe økologisk rødvin i Bagsværd. Jeg havde ærlig talt ikke regnet med at de kunne svare (men henvise mig til fx Bagsværd vinhandel). Hvis de alligevel kunne svare, var min tanke, at det var fordi de selv drak økologisk rødvin (altså ikke en professionel viden, men en mere tilfældig viden). Men de kunne svare. Og det var professionelt. (De slog op i den grønne forbrugerguide). Man kan nu spørge sig selv: Hvilke forudsætninger skulle biblioteket have for at kunne besvare spørgsmålet? Værket skal være tilgængeligt, og de bibliotekaren skal vide at det er tilgængelig og det relevante værk til netop dette spørgsmål. Det har noget at gøre med at kende de værker, der “står på hylden” ( i overført betydning fordi de som regel er online idag).
    For at værket skal “stå på hylden” og kendes skal en række betingelser være opfyldt. Det skal fx være registreret i nationalbibliografien, beskrevet (fx i håndbøger i referencearbejde) og tillært (fx på Danmarks Biblioteksskole eller i en intern proces på det enkelte bibliotek).
    Det er muligt at mit eksempel ikke er godt, men jeg synes at det at arbejde med biblioteksfagets forudsætninger for at yde en professionel betjening er en vigting, vi skal passe på ikke at tabe af syne.

    Birger

15. Søren Mørk Says:
    December 3rd, 2009 at 10:03

    Helt enig Birger! Men det du beskriver der er ikke ‘at kende samlingen’ men at være god til at søge information, og det kan vi vist alle blive enig om at bibliotekarer skal være god til, ellers…..

16. Anne Marie Brems Says:
    December 3rd, 2009 at 10:54

    Herligt med en relevant diskussion - om en del af fagets kerne? En enkelt kommentar til Birgers bemærkning om, at “De havde haft så travlt med edb”: Denne betragtning havde vel gyldighed i de år, hvor vi beholdningsregistrerede mv. - der, hvor edb var et blot og bart administrativt hjælpeværktøj. Det tog klart nok tid fra formidling. Men nu vil det være absurd at tale om det på den måde. Forskellige IT-ressurser er nu selve bibliotekets indhold - på linje med det, der står på hylder og i krybber og i personalets hoveder. Og en del af udfordringen mht. materialevalg er, hvordan man prioriterer viden om e-ressurser og nettets muligheder ligeså højt som viden om de fysiske materialer.

17. Birger Hjørland Says:
    December 3rd, 2009 at 11:10

    Kære Søren og Anne Marie,
    At være god til at søge information er noget bibliotekarisk, som fx edb-uddannelser ikke kan på samme måde. Derfor er det vigtigt at sige at det bibliotekarer skal kunne ikke blot (eller især) er edb. At kende digitale informationsressourcer og informationsressourcer i det hele taget er noget, der ligger mellem edb-systemet på den ene side og brugeren på den anden. Vi er nu enige om at jeg i første omgang brugte udtrykket “kende samlingen” på en uhensigtsmæssig måde, som jeg har korrigeret.

18. Ole S.D. Hansen Says:
    December 8th, 2009 at 17:09

    Jeg følger bl.a. denne debat, fordi vi er en gruppe borgere i Albertslund som arbejder energisk på at få genoprettet 2 filialer som er blevet nedlagt som led i kommunale besparelser.

    Vi kan slet ikke følge jeres snak om IT og viden, osv. Vi tror, at vi skal tilbage til folkebibliotekets grundide. Selvfølgelig skal en bibliotikar anvende IT til søgning, men vi almindelige mennesker, føler os ikke som BRUGERE, men snarere som FOLKET, det FOLK som folkebiblioteket er sat i verden for. I skal som fag ikke alene betjene der dem allerede har fundet vej til biblioteket, men nok så vigtigt overveje, hvordan I gør flere ude i FOLKET til biblioteksbrugere.

    Vi ude i FOLKET tror ikke på KINDLE og den slags. Ikke før den kommer i en udgave med en møntsprække, så dem der ikke kan lide bøger selv kan putte en 10er ind for at få lov til at læse alverdens amerikanske kioskbaskere. Vi andre ønsker bibliotikarer, som udover at søge, kan deres litteraturhistorie, fx både dansk, svensk og norsk. Som kan starte læsecirkler, diskussioner om bøger, arrangere forfatteraftener. Alt sammen aktiviteter hvor vi møder andre mennesker der har noget med bøger at gøre, og hvor vi har dem foran os (altså både bøger og mennesker). Vi er træt af envejdskommunikationen der som i TV kun går til os, og hvor vi ikke får det personlige indtryk, mimik, reaktion på spørgsmål, og tid til fordybelse i kulturen ofte baseret på bogen.

    Endelig skal man bemærke, at der er personer som os, der kæmper for bibliotekerne, det er ikke teknofecistiterne.

19. Tanmayo Says:
    December 9th, 2009 at 9:42

    Spennende diskusjon! Det er umulig for bibliotekarer å ha inngående kunnskap om alt materiale man har tilgjengelig i hyller og på nett. Man må vite om hva som finnes og hvor, og jeg har veldig sans for angermanns formulering om å “skabe meningsfulde sammenhænge mellem brugere og materialer”. For at dette skal kunne skje, må bibliotekaren - som det er blitt sagt av flere, kjenne sin edb og kunne søke. I tillegg, for å kunne gjøre gode søk, er det fundamentalt viktig med en god katalogisering/registrering/indexering av materialet. Og det tror jeg ikke andre enn bibliotekarene kan gjøre på en god måte, de har kunnskapen og redskapene.

20. Ole S.D. Hansen Says:
    December 9th, 2009 at 15:55

    Hvis man ikke har generel viden om et emne, kan man ikke søge. Et register er ikke nok. Når jeg siger find noget om GALIXIEN, så vil den historisk orienterede bibliotikar straks sige 1. Verdenskrig, og den litterære vel orienterede vil sige noget med Soldar Svejk, for han var netop i Krig i GALIZIEN. Den rigtig dygtige bibliotikar vil give begge henvisninger.

21. Birger Hjørland Says:
    December 9th, 2009 at 16:53

    Til Ole (S.D. Hansen):
    det er godt, der findes mennesker som dig og jeg er meget på linje de synspunkter du udtrykte ovenfor.
    Om elektronisk levering af bøger, musik, film og aviser så vil true biblioteket er måske en anden sag. Her peger du på nogle væsentlige aktiviteter som biblioteket som kulturinstitition kan gøre. Men jeg tror OGSÅ vi kan og skal gøre noget ved at have digitale tjenester, der letter søgning. En anden kernefunktion, der kan suppelere det, du taler om er at hjælpe studerende, der skriver selvstændige opgaver (og andre (kritiske) mennesker, der gerne vil sætte sig ind i tingene) med at finde den relevante viden.

    Til Tanmayo,
    Du taler om hvad den enkelte bibliotekar skal kunne. Mit eksempel med økologisk rødvin lagde mere op til hvad bibliotekssystemet - kollektivt - skal kunne og skal gøre. Når den enkelte bibliotekar skal besvare et spørgsmål, skal en lang række foranstaltninger FORINDEN være foretaget for at forberede den bedst mulige service i situationen. Her er min bekymring at nogle af disse foranstaltninger udhules. Det kan der være mange grunde til, og jeg vil ikke her og nu give nogen skylden. Det vigtigste er at være bevidst om og arbejde med disse forudsætninger. Det at vi er tilbøjelige til at tale forbi hinanden er måske den første hurdle, der skal overvindes (og det er denne blog jo et godt initiativ til at gøre noget ved).

22. Birger Hjørland Says:
    December 15th, 2009 at 13:14

    se også mine reaktioner på denne blog:

    http://www.bibliotekspressen.dk/Nyheder_BPR/2009/Lektoerudtalelser%20udsat%20for%20haard%20kritik.aspx?pdf=true

23. Information om biblioteker « eirixons blog Says:
    December 15th, 2009 at 19:16

    [...] lader Bibliotekernes nye indkøbssystem lÃ¥nerne i stikken – med efterfølgende debat hos Angermann. Her kan man mÃ¥ske tilføje at det “nye” system ifølge artiklen har kørt i 10 Ã¥r i [...]

24. Michel Steen-Hansen Says:
    December 17th, 2009 at 13:26

    Denne debat har været lidt mærkværdig at følge og er flere steder (ikke kun på denne blog) kommet til at handle om en meget traditionel opfattelse af bibliotekerne og bibliotekarens kernekompetencer, med et fokus på de traditionelle materialer(som altså i den grad er under forandring). Jeg tror bibliotekerne har behov for det modsatte – at vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek…………det har jeg skrevet en del om på min blog http://biblioteksdebat.blogspot.com/

    Jeg synes denne ”materialedebat” om kendskab, lektørudtalelser og valg i den grad giver et falsk billede af bibliotekerne udfordringer lige nu.

    I den Informations artikel der startede debatten siger jeg selv, at »Vi orienterer os om litteratur på en anden måde end ved at holde møder og bladre i en bog,« siger direktør for Biblioteksforeningen Michel Steen-Hansen og henviser til materialevurderinger, anmeldelser og et generelt mediekendskab som nye måder at blive klogere på.

    Da jeg for 10 år siden kom ind i bibliotekssektoren, diskuterede man på ”mit” bibliotek, hvordan man kunne omlægge materialevalget fra at alle bibliotekarerne brugte hver fredag formiddag på at diskutere hvilke materialer man skulle vælge - til en form der var mindre ressourcekrævende. For mig var det klart, at man burde bruge sine ressourcer bedre og mere brugerorienteret – så der blev fundet en mere rationel løsning (som de fleste steder med elektronisk materialevalg på færre hænder og en forpligtelse for bibliotekspersonalet i at følge med, ikke kun i, hvad der står på hylderne, men generelt om hvad der er oppe i tiden).

    Men debatten om, at materialekendskab kun opnås ved konkret at have forhold sig til det specifikke materiale (eller bog) er altså overhalet af mange udviklinger siden.

    Materialekendskab handler grundlæggende om mange andre kompetencer end det at kende det enkelte værk, for ingen kan kende alt. Bibliotekaren er informationsekspert, vidensorganisator og formidler , hvilket f.eks. betyder at de er eksperter i at finde de ”rigtige” ressourcer på internettet. I den kontekst forventer ingen vel, at de skal have været inde på 5 mia. hjemmesider for at kunne vejlede. Den her form for debat, giver det indtryk, at medarbejderen, for at have materialekendskab, skal kende det enkelte materiale, frem for at vide hvor det findes og hvordan man søger de rette informationer.

    Jeg mener f.eks. omverdenskendskab er en meget mere væsentlig kompetence end kendskab til konkret hvad der står på hylderne. Altså at vide, hvad der sker af udviklinger omkring en, for at kunne vejlede borgerne i at finde det de har brug for, herunder også udviklingen inden for fagområder, medier og medieformer. Det negligeres i den grad, hvis vi vælger at føre debatten på det spor som Martin og Information har sat.

    F.eks. ender man så der, hvor nogle medarbejder kunne tro, at de skal vide hvad folk vil have hvis de siger GALIXIEN, som er det eksempel Ole S.D. Hansen bruger.. Han mener at ” så vil den historisk orienterede bibliotekar straks sige 1. Verdenskrig, og den litterære vel orienterede vil sige noget med Soldat Svejk, for han var netop i Krig i GALIZIEN. Den rigtig dygtige bibliotekar vil give begge henvisninger.” Men er det så det rigtige svar?

    Det er for mig den form for kompetencer eller medarbejdere, der ikke er brug for i vidensamfundets biblioteker, fordi de ikke giver det rigtige svar, da ingen kan overskue alt og altså heller ikke den historisk orienterede bibliotekar som Ole så skråsikkert omtaler. For hvis jeg var kunden og sagde GALIXIEN så er det fordi jeg gerne vil vide noget om, hvor de polske arbejdere der kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet var fra.

    I stedet synes jeg, at vi burde have fokus på hvordan fremtiden biblioteker udformes og hvilke kompetencer medarbejderne skal have. Den fremadrettede debat burde dreje sig om det og ikke en nostalgisk debat om hvordan man vælger materialer eller om lektørudtalelser har den rette udformning.

    Der er brug for medarbejdere der har mange andre kompetencer end at være eksperter i enkelte emner og kende alle de bøger der er til rådighed inden for monofaglige områder.

    I kulturministerens udvalg ”folkebibliotekerne i vidensamfundet” er det nogle af de emner der debatteres. Og faktisk har der siddet en undergruppe, der har lavet et oplæg til hvilke kompetencer fremtiden medarbejdere bør have.

    Jeg håber, at I også vil deltage i den debat, så vi i fællesskab kan få beskrevet hvordan vi sikre at medarbejderne får disse kompetencer der er brug for i fremtiden, frem for hvordan bibliotekaren burde være i det traditionelle bibliotek.

    Arbejdsgruppen har søgt at definere tre centrale metakompetencer:
    I kan se hele oplægget på http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg_om_Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/Arbejdsgruppe_forslag/6._Kompetencebehov_i_bibliotekerne._Rapport_fra_arbejdsgruppen.pdf

    •Lærings- og forandringskompetencer
    Handler dels om kompetence til at tilegne sig viden og omforme den til
    værdiskabende handling, dels om hvordan samfundets institutioner må forstå at
    genopfinde og videreudvikle sig selv. Lærings- og forandringskompetencen er
    kompetencen til at kompetenceudvikle.

    •Relationskompetencer
    Relationskompetence handler om den enkeltes og organisationens kompetence til at
    håndtere mange forskellige perspektiver og forståelser af biblioteksopgaverne:
    Internt medarbejdere indbyrdes og ledelse og medarbejdere imellem og eksternt i relation til brugere, borgere – herunder frivillige - andre forvaltninger og
    organisationer samt politikere.

    •Dialog- og meningskompetencer
    Handler om kompetence til at imødekomme omverdenens krav om at se og skabe mening mellem en mangfoldighed af værdier og forståelser.

    Jeg ved ikke om det helt dækker de kompetencer der er brug for, men jeg synes det er vigtigt at vi får sat den dagsorden, da en væsentlig del af det moderne bibliotek er medarbejdernes kompetencer og ikke de fysiske materialer.

25. Birger Hjørland Says:
    December 17th, 2009 at 22:17

    se også debbe blog:

    http://www.db.dk/ombiblioteksskolen/nyheder/insight/artikel/default.asp?cid=25093

26. Stella Says:
    December 18th, 2009 at 20:53

    Meget interessant debat, og jeg hæfter mig især ved Oles indlæg, om hvad den enkelte bibliotekar skal kunne. Ole henviser til, at den historisk orienterede bibliotekar ved at høre Galixien nævnt straks vil vide, hvad det er kundens ønsker. Hvad nu hvis det er en bibliotekar, der ikke har den store historiske interesse? Kan man også forvente, at alle bibliotekarer kan den fulde verdenshistorie - for det tilfælde, at en person kommer og spørger til et lille emne?

    Nej - det kan man ikke, lige så lidt som du kan forvente, at juristen kan svare på alt mellem himmel og jord inden for jura - eller historikeren ditto inden for sit fag.
    Jeg arbejder på et bibliotek, hvor den ene musikbibliotekar har en enorm viden om klassisk musik og den anden ikke aner en dyt om samme - men til gengæld ved, hvordan han skal hjælpe mig, når jeg kommer med mine meget specielle ønsker. På samme bibliotek har vi også HK’ere siddende på udlånsvagter, og flere af dem løfter opgaven til topkarakter.

    Skal vi så aflive den klassiske bibliotekar? Nej, men han/hun skal klædes på til at løfte opgaven i en tid, hvor udviklingen suser afsted med alskens nye medier, der kommer ind på bibliotekerne, og hvor der også flere steder sker samarbejder med andre institutioner i kommunen. Følger biblioteket ikke med udviklingen, er jeg bange for, det er den lige vej til biblioteksdøden.

Leave a Reply

Name

Mail (will not be published)

Website