[...]Romantisk forestilling om et moderne bibliotek[...]…

Enig i at argumenter for bibliotekernes relevans skal findes uden for bibliotekerne. Måske er selektion overhovedet ikke relevant, men om ikke andet udganspunktet for min kommentar. Jeg synes dog at det er samme logik der kommer til udtryk når jeg mener at post-selektion slår pre-selektion – fordi materialevalg – i den romantiske optik – handler om at vælge materialer til biblioteket og ikke brugeren.

Først: Til Ole S.D. Hansen:
Tak for dit indlæg – og jeg håber det lykkedes for jer i Albertslund at få genoprettet de nedlagte filialer.
Filialer nedlægges overalt i disse år – primært pga. mange års manglende udvikling af filialerne. Held og lykke.
Biblioteksfilialer er vigtige som mødesteder, hvor alle folk er velkomne og hvor det er muligt både at finde meningsfæller og blive udfordret på sit omverdenssyn via det direkte møde med andre mennesker.

I forhold til diskussionstråden i øvrigt, så synes jeg I overser, måske af nemhedsgrunde fortrænger, at I har en totalt udefineret tom betegner i spil, nemlig begrebet ‘mening’, af Thomas bl.a. brugt i udtrykket: “Jeg tror i høj grad bibliotekerne skal leve af at skabe meningsfulde sammenhænge mellem brugere og materialer …”, af Michel brugt via referencen til: “Dialog- og meningskompetencer: Handler om kompetence til at imødekomme omverdenens krav om at se og skabe mening mellem en mangfoldighed af værdier og forståelser.”, og af Birger brugt i det mere konkrete udtryk: “Men normalt lægger jeg en helt anden mening i overblik …”.
Læg mærke til at Thomas skaber en relation mellem et overordnet (egoistisk) organisationsmål “at overleve som organisation” og et næste-orienteret middel “skabe meningsfulde sammenhænge mellem brugere og materialer”. Det er i mine øjne en kerne i dansk folkebiblioteksudvikling i disse år, at meningen med mening er blevet egen overlevelse.

Måske overser man, at en x-del af bibliotekarerne måske har en anden mening om mening – fx, at meningen med mening er omvendt, at målet er næsten og den demokratiske konkrete udvikling, og (folke)biblioteket blot et af mange tilgængelige midler. Om folkebiblioteket overlever eller ej er fløjtende ligegyldigt, hvis mening i folkebibliotekerne ‘udvikles’ mod mening som egen overlevelse. Hvis man gør det over en længere periode, så har man med garanti de medarbejdere der føler sig til rette i sådan en organisation – gæt hvad deres mål og midler er … ;)

Jeg har stor respekt for Birgers udforskning af hvad biblioteksskolen skal facilitere af læring hos kommende bibliotekarer, og også stor respekt for, at Birger fastholder at meningen med mening kan afkodes og faciliteres ved kendskab til områdets, feltets, organisationens og i sidste ende brugerens omverdensforståelse, mening og mål – det giver i mine øjne god mening for forsknings- og til dels bibliotekarer i dele af det private erhvervsliv. Problemet er når den tilgang skal implementeres i en lokal folkebiblioteksorganisation – hvor målet , meningen, omverdensforståelsen og dermed organisationens vision og mission er en tom betegner, som alle nødvendigvis må have deres egen mening om, fordi folkebiblioteks-opgaven på det konkrete niveau er social, kontekstbestemt, og dermed hyperkompleks.

Ovenstående forhold tror jeg er en undertrykt kendsgerning mange steder, og når Thomas nævner: “Mit problem er, at når der eksempelvis er klimatopmøde, så er der ingen specialister i huset der kan formidle materialer i forhold til den begivenhed…”, så er jokeren jo, at det skyldes, at netop det folkebibliotek sandsynligvis i mange år totalt har misligeholdt at være en politisk-demokratisk spiller på miljø-/klimaområdet – det er simpelthen ris til egen r.. for at ikke at betydet noget på et af tidens top-fem verdensproblemstillinger lokalt. Helt galt er det, at Thomas ser løsningen i at ansætte en kommunikationsmedarbejder (formidlingsgeneralist) i stedet for at indse, at problemet er, at folkebiblioteket har sat sig udenfor tidens store og påtrængende samfundsopgaver i deres iver efter at overleve, tilpasse sig og undlade at tage stilling for at forsøge at nå målet … meningen – egen overlevelse… .

Nej – det kan man ikke, lige så lidt som du kan forvente, at juristen kan svare på alt mellem himmel og jord inden for jura – eller historikeren ditto inden for sit fag.
Jeg arbejder på et bibliotek, hvor den ene musikbibliotekar har en enorm viden om klassisk musik og den anden ikke aner en dyt om samme – men til gengæld ved, hvordan han skal hjælpe mig, når jeg kommer med mine meget specielle ønsker. På samme bibliotek har vi også HK’ere siddende på udlånsvagter, og flere af dem løfter opgaven til topkarakter.

Skal vi så aflive den klassiske bibliotekar? Nej, men han/hun skal klædes på til at løfte opgaven i en tid, hvor udviklingen suser afsted med alskens nye medier, der kommer ind på bibliotekerne, og hvor der også flere steder sker samarbejder med andre institutioner i kommunen. Følger biblioteket ikke med udviklingen, er jeg bange for, det er den lige vej til biblioteksdøden.

http://www.db.dk/ombiblioteksskolen/nyheder/insight/artikel/default.asp?cid=25093

Jeg synes denne ”materialedebat” om kendskab, lektørudtalelser og valg i den grad giver et falsk billede af bibliotekerne udfordringer lige nu.

I den Informations artikel der startede debatten siger jeg selv, at »Vi orienterer os om litteratur på en anden måde end ved at holde møder og bladre i en bog,« siger direktør for Biblioteksforeningen Michel Steen-Hansen og henviser til materialevurderinger, anmeldelser og et generelt mediekendskab som nye måder at blive klogere på.

Da jeg for 10 år siden kom ind i bibliotekssektoren, diskuterede man på ”mit” bibliotek, hvordan man kunne omlægge materialevalget fra at alle bibliotekarerne brugte hver fredag formiddag på at diskutere hvilke materialer man skulle vælge – til en form der var mindre ressourcekrævende. For mig var det klart, at man burde bruge sine ressourcer bedre og mere brugerorienteret – så der blev fundet en mere rationel løsning (som de fleste steder med elektronisk materialevalg på færre hænder og en forpligtelse for bibliotekspersonalet i at følge med, ikke kun i, hvad der står på hylderne, men generelt om hvad der er oppe i tiden).

Men debatten om, at materialekendskab kun opnås ved konkret at have forhold sig til det specifikke materiale (eller bog) er altså overhalet af mange udviklinger siden.

Materialekendskab handler grundlæggende om mange andre kompetencer end det at kende det enkelte værk, for ingen kan kende alt. Bibliotekaren er informationsekspert, vidensorganisator og formidler , hvilket f.eks. betyder at de er eksperter i at finde de ”rigtige” ressourcer på internettet. I den kontekst forventer ingen vel, at de skal have været inde på 5 mia. hjemmesider for at kunne vejlede. Den her form for debat, giver det indtryk, at medarbejderen, for at have materialekendskab, skal kende det enkelte materiale, frem for at vide hvor det findes og hvordan man søger de rette informationer.

Jeg mener f.eks. omverdenskendskab er en meget mere væsentlig kompetence end kendskab til konkret hvad der står på hylderne. Altså at vide, hvad der sker af udviklinger omkring en, for at kunne vejlede borgerne i at finde det de har brug for, herunder også udviklingen inden for fagområder, medier og medieformer. Det negligeres i den grad, hvis vi vælger at føre debatten på det spor som Martin og Information har sat.

F.eks. ender man så der, hvor nogle medarbejder kunne tro, at de skal vide hvad folk vil have hvis de siger GALIXIEN, som er det eksempel Ole S.D. Hansen bruger.. Han mener at ” så vil den historisk orienterede bibliotekar straks sige 1. Verdenskrig, og den litterære vel orienterede vil sige noget med Soldat Svejk, for han var netop i Krig i GALIZIEN. Den rigtig dygtige bibliotekar vil give begge henvisninger.” Men er det så det rigtige svar?

Det er for mig den form for kompetencer eller medarbejdere, der ikke er brug for i vidensamfundets biblioteker, fordi de ikke giver det rigtige svar, da ingen kan overskue alt og altså heller ikke den historisk orienterede bibliotekar som Ole så skråsikkert omtaler. For hvis jeg var kunden og sagde GALIXIEN så er det fordi jeg gerne vil vide noget om, hvor de polske arbejdere der kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet var fra.

I stedet synes jeg, at vi burde have fokus på hvordan fremtiden biblioteker udformes og hvilke kompetencer medarbejderne skal have. Den fremadrettede debat burde dreje sig om det og ikke en nostalgisk debat om hvordan man vælger materialer eller om lektørudtalelser har den rette udformning.

Der er brug for medarbejdere der har mange andre kompetencer end at være eksperter i enkelte emner og kende alle de bøger der er til rådighed inden for monofaglige områder.

I kulturministerens udvalg ”folkebibliotekerne i vidensamfundet” er det nogle af de emner der debatteres. Og faktisk har der siddet en undergruppe, der har lavet et oplæg til hvilke kompetencer fremtiden medarbejdere bør have.

Jeg håber, at I også vil deltage i den debat, så vi i fællesskab kan få beskrevet hvordan vi sikre at medarbejderne får disse kompetencer der er brug for i fremtiden, frem for hvordan bibliotekaren burde være i det traditionelle bibliotek.

Arbejdsgruppen har søgt at definere tre centrale metakompetencer:
I kan se hele oplægget på http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg_om_Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/Arbejdsgruppe_forslag/6._Kompetencebehov_i_bibliotekerne._Rapport_fra_arbejdsgruppen.pdf

•Lærings- og forandringskompetencer
Handler dels om kompetence til at tilegne sig viden og omforme den til
værdiskabende handling, dels om hvordan samfundets institutioner må forstå at
genopfinde og videreudvikle sig selv. Lærings- og forandringskompetencen er
kompetencen til at kompetenceudvikle.

•Relationskompetencer
Relationskompetence handler om den enkeltes og organisationens kompetence til at
håndtere mange forskellige perspektiver og forståelser af biblioteksopgaverne:
Internt medarbejdere indbyrdes og ledelse og medarbejdere imellem og eksternt i relation til brugere, borgere – herunder frivillige – andre forvaltninger og
organisationer samt politikere.

•Dialog- og meningskompetencer
Handler om kompetence til at imødekomme omverdenens krav om at se og skabe mening mellem en mangfoldighed af værdier og forståelser.

Jeg ved ikke om det helt dækker de kompetencer der er brug for, men jeg synes det er vigtigt at vi får sat den dagsorden, da en væsentlig del af det moderne bibliotek er medarbejdernes kompetencer og ikke de fysiske materialer.

http://www.bibliotekspressen.dk/Nyheder_BPR/2009/Lektoerudtalelser%20udsat%20for%20haard%20kritik.aspx?pdf=true

Til Tanmayo,
Du taler om hvad den enkelte bibliotekar skal kunne. Mit eksempel med økologisk rødvin lagde mere op til hvad bibliotekssystemet – kollektivt – skal kunne og skal gøre. Når den enkelte bibliotekar skal besvare et spørgsmål, skal en lang række foranstaltninger FORINDEN være foretaget for at forberede den bedst mulige service i situationen. Her er min bekymring at nogle af disse foranstaltninger udhules. Det kan der være mange grunde til, og jeg vil ikke her og nu give nogen skylden. Det vigtigste er at være bevidst om og arbejde med disse forudsætninger. Det at vi er tilbøjelige til at tale forbi hinanden er måske den første hurdle, der skal overvindes (og det er denne blog jo et godt initiativ til at gøre noget ved).