[...]Danskernes Digitale Bibliotek mellem service og silo[...]…

Synes dertil at vi skal fastholde ønsket om (behovet for) at kunne syndikere vores services ud andre steder. Pt. laver vi f.eks. “pakker” til gymnasieelever, som formidles i gymnasiernes intranet, og den slags bør også i fremtiden være mulig, uden at skulle igang med kompliceret udvikling, for at stikke snablen ned i en sort box.

Det skal være muligt at formidle alle steder, og hvis nogen dertil vil have en portal (i stedet for en million formidlingskanaler) er det helt fint, blot ikke det baseres på, at al trafik skal tvinges den vej, eller at forretningsmodeller og strategi mudrer infrasturkturen alt for meget til.

Tematiserede portaler kan have sin berettigelse, men det bør ske som aggregerede services der bygger ovenpå en åbne arkitektur.

Dertil bør vi sikre os, at infrastrukturen er åben for en flerleverandørmodel, så vi ikke ender i samme situation, som vi er i på andre områder.

Og ja – spændende at se hvad der sker.

Portalerne giver brand og identitet, mens soa-arkitekturen giver dynamik, partnerskaber og fremmer videndeling og brugerinddragelse.

Hvis bibliotekerne formår at tænke i netværk og samarbejde og ser potentialet i at dele, kan det blive rigtig spændende. Faren er, at det nye mindset endnu ikke er slået fuld igennem, og at siloerne derfor igen vil rejse sig som monolitter, der alene ikke vil kunne gøre en forskel.

Jeg tror derfor, at den strategiske satsning, som den kommer til udtryk i rapporten, skal følges op af praktisk implementerbare politikker, der sætter nogle rammer for, hvordan indsatsområderne kan blive til virkelighed i det daglige. Der må med andre ord ikke være for langt mellem teori og praksis.

Det bliver spændende at se, hvad der sker.