Kaffe i bogen er godt for noget

Bibliotekscaféer spiller en vigtig rolle for så vel mødet, samtalen,  oplevelse- og arrangementsaktiviteten på biblioteket. Det har Jessica Istenes og Frida Larsson undersøgt i et netop afsluttet speciale om de svenske folkebibliotekers bibliotekscaféer.

Den overordnede konklusion er at bibliotekscaféerne anvendes på mange forskellige måder og af mange typer mennesker.  Cafégæsterne opfatter caféen som et socialt sted som bidrager til bibliotekets sociale rolle og som et sted hvor det er “tilladt” at tale med de andre gæster. De besøgende anvender caféerne som samlings- og mødested og café-funktionen kan derfor opfattes som et slags “samfundets hverdagsrum” og et sted fri for præstationer (der ellers kendetegner arbejdet eller hjemmet). For bibliotekerne og dets brugere er caféen medvirkende til at det både høj- og lav-intensive møde mellem mennesker lettere kan opstå. Biblioteket får gennem caféen en naturlig platform for at arbejde med oplevelses- og den programsatte del af virksomheden, men specialets forfattere kunne dog ønske sig en tættere og tydeligere kobling til biblioteksvirksomheden samt flere spil- og legeaktiviteter inden for caféens rammer.

Bibliotekscaféet som place : En användarstudie om bibliotekscaféer på folkbibliotek (pdf)

Noget jeg savner efter at have læst specialet er hvordan bibliotekscaféen adskiller sig fra andre caféer. Kan bibliotekscaféen noget som andre caféer ikke kan?

Via Peter Alsbjers blogg!

2 Responses to “Kaffe i bogen er godt for noget”

  1. Nikolaj Martini Says:

    Et god ide til en opgave.

    Jeg under mig noget over konklutions grundlaget: “We observed and
    carried out interviews with six library café visitors at three
    different library cafés.” hmmm. Man må da håbe at et par af dem repræsenter flertallet af cafe brugere.. (fra specialet: Intervjuerna
    har genomförts i slutet av varje observationstillfälle och varit runt 10 minuter långa, semistrukturerade och har inte spelats in.)

    Noget andet kan være cafeen kvalitet og type og hvilke typer den tiltrækker?

    Hvordan med udlånet og tid brugt på biblioteket før og efter cafe? Hvordan med biblioteks brand – styrket eller svækket? Hvordan med tidsskrifter og cafeen?

    Og spørgsmålet som du selv savner : Kan bibliotekscaféen noget som andre caféer ikke kan?

    Jeg synes det er godt begyndt, men ikke så grundigt udført. Håber at der er nogle i DK som laver noget tilsvarende.

    Jeg ikke ser anden udvej for bibliotekerne end at tlbyde mere i det fysiske rum nu da flere services og løsninger nu kan klares online. Her kunne ‘værksteder’ af forskellig slags og andre gøremål også tænkes ind. Altså flere og nye funktioner sammen med biblioteket – gerne tænkt utraditionelt. Det kan afprøves i mindre skala.

  2. Showroom-biblioteket Says:

    [...] mere. Det er der allerede rigtig mange biblioteker der arbejder med og det skal nok synliggøres. Bibliotekscaféer er et eksempel på at biblioteket er andet end ren adgang til indhold og altså kan tilbyde noget [...]

Leave a Reply