Showroom-biblioteket
Første gang jeg stødte på konceptet var på en tur til New York hvor jeg på min lokale Starbucks café havde adgang til alle Marvels tegneserier via deres wi-fi. I sidste uge hørte jeg så om et lignende forsøg herhjemme hvor Lindhardt & Ringhof tilbyder gratis e-bøger via et trådløst netværk i Kongens Have. Imellem disse to eksempler, på det man kunne kalde walk-in-use, ligger sikkert en masse andre. Og så er der jo bibliotekerne..
Folkebiblioteket er nærmest bygget som et showroom – du får som borger adgang, men du ejer intet. Du kan låne, men du skal aflevere. Så hvorfor ser vi ikke flere partnerskaber mellem indholdsleverandører og biblioteker? Jeg er ret sikker på at Starbucks ikke betaler ret meget for at stille tegneserier til rådighed for de kaffetørstige, så den type partnerskaber kunne også være økonomisk attraktive for bibliotekerne?
En del af barrieren kunne være at mange biblioteker ikke nødvendigvis opfattes som et attraktivt rum af indholdsleverandøren. Biblioteket mangler “det andet” som eksempelvis Kongens Have eller Starbucks har. Det skal altså ikke være indhold med indhold på, men indhold og noget mere. Det er der allerede rigtig mange biblioteker der arbejder med og det skal nok synliggøres. Bibliotekscaféer er et eksempel på at biblioteket er andet end ren adgang til indhold og altså kan tilbyde noget andet i et showroom-partnerskab.
En anden barriere er at vi som bibliotek allerede betaler for indhold. Det er tradition for både os og leverandøren. Så at lave partnerskaber om at stille indhold gratis til rådighed kan som leverandør virke mindre attraktivt end at sælge. Man hvad nu hvis bibliotekernes økonomi ikke var til andet – var det da ikke et fornuftigt alternativ? Hvad hvis biblioteket kunne generere en masse nye kunder?
Sidst men ikke mindst er biblioteket selv en barriere, tror jeg. “Fri og lige adgang” spænder ofte ben for fornuftige alternativer der kan gå, hvis ikke hele vejen, så meget af vejen. Hvorfor altid kæmpe for hjemmeadgang, 30-dages-lån etc. etc. når det produkt vi alligevel tilbyder borgerne er stærkt begrænset i forhold til det produkt der kan købes og ejes.
Bibliotekerne bør gøde disse indholdspartnerskaber og ikke være bange for at være showroom. For også her kan vi tilbyde kvalitet, alsidighed og aktualitet, måske endda netop her.