Nej - det kan man ikke, lige så lidt som du kan forvente, at juristen kan svare på alt mellem himmel og jord inden for jura - eller historikeren ditto inden for sit fag.
Jeg arbejder på et bibliotek, hvor den ene musikbibliotekar har en enorm viden om klassisk musik og den anden ikke aner en dyt om samme - men til gengæld ved, hvordan han skal hjælpe mig, når jeg kommer med mine meget specielle ønsker. På samme bibliotek har vi også HK’ere siddende på udlånsvagter, og flere af dem løfter opgaven til topkarakter.

Skal vi så aflive den klassiske bibliotekar? Nej, men han/hun skal klædes på til at løfte opgaven i en tid, hvor udviklingen suser afsted med alskens nye medier, der kommer ind på bibliotekerne, og hvor der også flere steder sker samarbejder med andre institutioner i kommunen. Følger biblioteket ikke med udviklingen, er jeg bange for, det er den lige vej til biblioteksdøden.

http://www.db.dk/ombiblioteksskolen/nyheder/insight/artikel/default.asp?cid=25093

Jeg synes denne ”materialedebat” om kendskab, lektørudtalelser og valg i den grad giver et falsk billede af bibliotekerne udfordringer lige nu.

I den Informations artikel der startede debatten siger jeg selv, at »Vi orienterer os om litteratur på en anden måde end ved at holde møder og bladre i en bog,« siger direktør for Biblioteksforeningen Michel Steen-Hansen og henviser til materialevurderinger, anmeldelser og et generelt mediekendskab som nye måder at blive klogere på.

Da jeg for 10 år siden kom ind i bibliotekssektoren, diskuterede man på ”mit” bibliotek, hvordan man kunne omlægge materialevalget fra at alle bibliotekarerne brugte hver fredag formiddag på at diskutere hvilke materialer man skulle vælge - til en form der var mindre ressourcekrævende. For mig var det klart, at man burde bruge sine ressourcer bedre og mere brugerorienteret – så der blev fundet en mere rationel løsning (som de fleste steder med elektronisk materialevalg på færre hænder og en forpligtelse for bibliotekspersonalet i at følge med, ikke kun i, hvad der står på hylderne, men generelt om hvad der er oppe i tiden).

Men debatten om, at materialekendskab kun opnås ved konkret at have forhold sig til det specifikke materiale (eller bog) er altså overhalet af mange udviklinger siden.

Materialekendskab handler grundlæggende om mange andre kompetencer end det at kende det enkelte værk, for ingen kan kende alt. Bibliotekaren er informationsekspert, vidensorganisator og formidler , hvilket f.eks. betyder at de er eksperter i at finde de ”rigtige” ressourcer på internettet. I den kontekst forventer ingen vel, at de skal have været inde på 5 mia. hjemmesider for at kunne vejlede. Den her form for debat, giver det indtryk, at medarbejderen, for at have materialekendskab, skal kende det enkelte materiale, frem for at vide hvor det findes og hvordan man søger de rette informationer.

Jeg mener f.eks. omverdenskendskab er en meget mere væsentlig kompetence end kendskab til konkret hvad der står på hylderne. Altså at vide, hvad der sker af udviklinger omkring en, for at kunne vejlede borgerne i at finde det de har brug for, herunder også udviklingen inden for fagområder, medier og medieformer. Det negligeres i den grad, hvis vi vælger at føre debatten på det spor som Martin og Information har sat.

F.eks. ender man så der, hvor nogle medarbejder kunne tro, at de skal vide hvad folk vil have hvis de siger GALIXIEN, som er det eksempel Ole S.D. Hansen bruger.. Han mener at ” så vil den historisk orienterede bibliotekar straks sige 1. Verdenskrig, og den litterære vel orienterede vil sige noget med Soldat Svejk, for han var netop i Krig i GALIZIEN. Den rigtig dygtige bibliotekar vil give begge henvisninger.” Men er det så det rigtige svar?

Det er for mig den form for kompetencer eller medarbejdere, der ikke er brug for i vidensamfundets biblioteker, fordi de ikke giver det rigtige svar, da ingen kan overskue alt og altså heller ikke den historisk orienterede bibliotekar som Ole så skråsikkert omtaler. For hvis jeg var kunden og sagde GALIXIEN så er det fordi jeg gerne vil vide noget om, hvor de polske arbejdere der kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet var fra.

I stedet synes jeg, at vi burde have fokus på hvordan fremtiden biblioteker udformes og hvilke kompetencer medarbejderne skal have. Den fremadrettede debat burde dreje sig om det og ikke en nostalgisk debat om hvordan man vælger materialer eller om lektørudtalelser har den rette udformning.

Der er brug for medarbejdere der har mange andre kompetencer end at være eksperter i enkelte emner og kende alle de bøger der er til rådighed inden for monofaglige områder.

I kulturministerens udvalg ”folkebibliotekerne i vidensamfundet” er det nogle af de emner der debatteres. Og faktisk har der siddet en undergruppe, der har lavet et oplæg til hvilke kompetencer fremtiden medarbejdere bør have.

Jeg håber, at I også vil deltage i den debat, så vi i fællesskab kan få beskrevet hvordan vi sikre at medarbejderne får disse kompetencer der er brug for i fremtiden, frem for hvordan bibliotekaren burde være i det traditionelle bibliotek.

Arbejdsgruppen har søgt at definere tre centrale metakompetencer:
I kan se hele oplægget på http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg_om_Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/Arbejdsgruppe_forslag/6._Kompetencebehov_i_bibliotekerne._Rapport_fra_arbejdsgruppen.pdf

•Lærings- og forandringskompetencer
Handler dels om kompetence til at tilegne sig viden og omforme den til
værdiskabende handling, dels om hvordan samfundets institutioner må forstå at
genopfinde og videreudvikle sig selv. Lærings- og forandringskompetencen er
kompetencen til at kompetenceudvikle.

•Relationskompetencer
Relationskompetence handler om den enkeltes og organisationens kompetence til at
håndtere mange forskellige perspektiver og forståelser af biblioteksopgaverne:
Internt medarbejdere indbyrdes og ledelse og medarbejdere imellem og eksternt i relation til brugere, borgere – herunder frivillige - andre forvaltninger og
organisationer samt politikere.

•Dialog- og meningskompetencer
Handler om kompetence til at imødekomme omverdenens krav om at se og skabe mening mellem en mangfoldighed af værdier og forståelser.

Jeg ved ikke om det helt dækker de kompetencer der er brug for, men jeg synes det er vigtigt at vi får sat den dagsorden, da en væsentlig del af det moderne bibliotek er medarbejdernes kompetencer og ikke de fysiske materialer.

http://www.bibliotekspressen.dk/Nyheder_BPR/2009/Lektoerudtalelser%20udsat%20for%20haard%20kritik.aspx?pdf=true