Thomas Angermann Online

E-b�ger p� biblioteket – besv�rligt og dyrt?

angermann — Wed, 05 Oct 2011 14:35:50 +0000

Dagens nyhed i Politiken p� biblioteksomr�det er at bibliotekernes kommende e-b�ger bliver dyre for bibliotekerne. Jeg synes nu kun til en vis grad at det er korrekt.

1) Det bliver ikke dyrt hvis bibliotekerne laver en forretningsmodel lokalt
I en digitaliseret verden er der ingen tvivl om at mange ting er nemmere. Der er ingen k�er, der er aldrig lukket, der er aldrig udsolgt. Alle ulemperne ved den fysiske distribution er v�k. Tid og rum er oph�vet.

Distribution har i mange �r v�ret hjertet i bibliotekerne. Vi ved hvor bogen st�r -ideelt set, vi kan skaffe den hjem hvis den ikke er k�bt. eller vi kan lave ventelister p� de b�ger som mange gerne vil l�ne p� samme tid. Lidt besv�rligt for brugeren, men vent der er mere. Bibliotekerne bringer ikke bogen ud n�r den er kommet hjem og lukker ogs� p� et tidspunkt, s� afhentningen skal planl�gges. Bussen kan v�re forsinket eller cyklen kan punktere p� vej til biblioteket for at hente den bestilte bog og endelige skal man aflevere bogen tilbage efter en m�ned og s� starter det hele forfra. Faktisk ret besv�rligt hvis man t�nker over det.

Et bibliotek har endvidere et loft over hvor mange b�ger det kan k�be – simpelthen fordi �konomien ikke r�kker til at k�be uendeligt af alt. Det er derfor der er k� til popul�re titler og derfor man skal aflevere tilbage, derfor der er b�der og derfor vi konstant arbejder p� at k�be det rigtige og mest relevante ind.

En af grundene til at vi kan f� lov til at l�ne b�ger ud som vi kan med de fysiske b�ger er at der er ulemper ved at l�ne i mods�tningen til at eje. Den pointe bliver ikke mindre vigtig i en digital kontekst – tv�rtom.

Derfor er det vigtigt som bibliotek at prioritere og ops�tte regler for denne nye service – pr�cis som vi har regler og forretningsmodeller for de fysiske udl�n. Vi k�ber jo ikke 1000 eksemplarer fordi der er 1000 i k� til bogen og p� samme m�de b�r vi lokalt reflektere over p� hvilken m�de bibliotekernes e-bogs-service kan s�ttes op, s� vi ikke ender med at blive ruineret. At lave begr�nsninger er ikke det samme som at v�re bange for en succes – eller det er i hvert fald ikke den recept vi arbejder efter i det fysiske bibliotek. Og ja. Det fysiske bibliotek er fyldt med besv�r og jeg er sikker p� at mange af vores brugere er helt p� det rene med at det digitale bibliotek ogs� er besv�rligt i en eller anden forstand.

2) Det bliver dyrt hvis vi ikke prioriterer lokalt
Flere kommentatorer rammes�tter diskussionen som �e-bogs-tsunamien� eller �den digitale revolution�, men glemmer begrebernes egentlige betydning. En tsunami udrydder, en revolution betyder hurtig og dybtg�ende forandring og det man kan sige om e-b�ger p� danske folkebiblioteker er at de hverken kommer til at udrydde, kommer hurtigt eller bliver s�rligt dybdeg�ende lige med det samme. Nok is�r det sidste kan vi v�re sikre p� for hvor mange biblioteker er klar til at prioritere digitale b�ger over fysiske? Ikke mange! Vi vil have det hele og n�r det hele bliver st�rre, ja s� koster det ekstra. E-b�ger p� biblioteket bliver dyrt fordi det ikke er en revolution og fordi bibliotekerne med deres �alting til alle�-strategi ikke er i stand til at prioritere, og nok is�r fordi d�de tr�er stadig skaber st�rst v�rdi lokalt i dag. M�ske er det ikke pengene v�rd at tilbyde e-b�ger i en skala som nogen gerne vil have det. Og n�r man investerer mindre bliver produktet dyrere. Lad os da se det i �jnene f�r vi klager.

Endelig handler det ikke n�dvendigvis om at prioritere papirb�ger overfor e-b�ger, men det kunne ogs� handle om at se p� de digitale tilbud og sp�rge sig selv hvilke digitale services vi er i stand til at formidle og udvikle den rette bibliotekskontekst omkring. Skaber de 8 millioner kroner der postes i det digitale musiktilbud Bibzoom, m�ske mere v�rdi et andet sted?

S� e-b�ger kan v�re dyre af to grunde: Fordi de er prissat for h�jt eller fordi vi ikke kan se v�rdien af dem. lad os tale om v�rdien f�r vi taler priss�tning.

De der l�ser

angermann — Mon, 03 Oct 2011 18:00:31 +0000

Awesome People Reading

Via Bogtyven

Showroom-biblioteket

angermann — Fri, 30 Sep 2011 19:38:43 +0000

F�rste gang jeg st�dte p� konceptet var p� en tur til New York hvor jeg p� min lokale Starbucks caf� havde adgang til alle Marvels tegneserier via deres wi-fi. I sidste uge h�rte jeg s� om et lignende fors�g herhjemme hvor Lindhardt & Ringhof tilbyder gratis e-b�ger via et tr�dl�st netv�rk i Kongens Have. Imellem disse to eksempler, p� det man kunne kalde walk-in-use, ligger sikkert en masse andre. Og s� er der jo bibliotekerne..

Folkebiblioteket er n�rmest bygget som et showroom – du f�r som borger adgang, men du ejer intet. Du kan l�ne, men du skal aflevere. S� hvorfor ser vi ikke flere partnerskaber mellem indholdsleverand�rer og biblioteker?� Jeg er ret sikker p� at Starbucks ikke betaler ret meget for at stille tegneserier til r�dighed for de kaffet�rstige, s� den type partnerskaber kunne� ogs� v�re �konomisk attraktive for bibliotekerne?

En del af barrieren kunne v�re at mange biblioteker ikke n�dvendigvis opfattes som et attraktivt rum af indholdsleverand�ren. Biblioteket mangler “det andet” som eksempelvis Kongens Have eller Starbucks har. Det skal alts� ikke v�re indhold med indhold p�, men indhold og noget mere. Det er der allerede rigtig mange biblioteker der arbejder med og det skal nok synligg�res. Bibliotekscaf�er er et eksempel p� at biblioteket er andet end ren adgang til indhold og alts� kan tilbyde noget andet i et showroom-partnerskab.

En anden barriere er at vi som bibliotek allerede betaler for indhold. Det er tradition for b�de os og leverand�ren. S� at lave partnerskaber om at stille indhold gratis til r�dighed kan som leverand�r virke mindre attraktivt end at s�lge. Man hvad nu hvis bibliotekernes �konomi ikke var til andet – var det da ikke et fornuftigt alternativ? Hvad hvis biblioteket kunne generere en masse nye kunder?

Sidst men ikke mindst er biblioteket selv en barriere, tror jeg. “Fri og lige adgang” sp�nder ofte ben for fornuftige alternativer der kan g�, hvis ikke hele vejen, s� meget af vejen. Hvorfor altid k�mpe for hjemmeadgang, 30-dages-l�n etc. etc. n�r det produkt vi alligevel tilbyder borgerne er st�rkt begr�nset i forhold til det produkt der kan k�bes og ejes.

Bibliotekerne b�r g�de disse indholdspartnerskaber og ikke v�re bange for at v�re showroom. For ogs� her kan vi tilbyde kvalitet, alsidighed og aktualitet, m�ske endda netop her.

Amazon drukner bibliotekerne

angermann — Thu, 22 Sep 2011 18:40:34 +0000

Et interessant partnerskab har set dagens lys. Det drejer sig om den amerikanske distribut�r OverDrive (der distribuerer e-b�ger og lydb�ger til en r�kke amerikanske biblioteker) og Amazon Kindle.

Partnerskabet betyder at man som amerikansk borger ved de biblioteker der har k�bt abonnement til OverDrive-servicen nu ogs� kan tilg� indholdet via Amazon Kindle.

Rent indholdsm�ssigt er der ikke adgang til alt hvad man har adgang til som Amazon Kindle-kunde, men kun den del af indholdet p� Amazon Kindle som er sammenfaldende med hvad OverDrive tilbyder. Endeligt forlyder det endvidere at ikke alt hvad OverDrive tilbyder er tilg�ngeligt p� Kindle.

Hvad f�r Amazon ud af at stille deres hardware og softwareplatform til r�dighed for bibliotekerne, kunne man sp�rge. En del. Muligheden for at lave noter, bogm�rker og markere tekststykker virker ogs� med biblioteksb�ger, men virker kun i den periode hvor bogen er l�nt. V�lger man som l�ner herefter at blive k�ber, ja s� er alt synligt igen. En anden feature er at Amazon via deres “Customers Who Bought This Item Also Bought” har mulighed for at parre den l�nte titel med en r�kke andre titler p� Amazon, som m�ske endda ikke engang kan l�nes. Har man en Kindle er k�bet bare et klik v�k. Amazon f�r alts� bedre viden om sine kunder via biblioteket og kan derfor s�lge mere m�lrettet. I �vrigt har Amazon barslet med flatrate-modeller et stykke tid og har for nyligt lanceret Kindle Textbook Rental og bibliotekerne er sikkert en god vej ind p� l�ne-markedet.

Hvad f�r OverDrive ud af partnerskabet? De f�r en eksisterende platform og l�semilj� til udbredelse af deres service. Det kan v�re meget v�rd n�r man som OverDrive lever af de transaktionsomkostninger der er forbundet med et l�n. Flere l�n er flere penge.

Det sv�reste sp�rgsm�l kommer til sidst -� f�r bibliotekerne noget ud af dette partnerskab? Det kan n�sten se ud som om at� bibliotekerne “sponsorerer” gratis indhold til en salgsplatform, s� andre kan s�lge mere. OverDrive s�lger partnerskabet som en service der ikke koster ekstra og i det lys burde bibliotekerne nok have v�ret mere synlige i partnerskabet, som lige nu fremst�r som drevet af rent kommercielle interesser. Jeg synes vores brugere er mere v�rd. Mere om det en anden dag.

L�s mere her:
Library Journal: Amazon and OverDrive Roll Out Kindle Books to Libraries
Amazon.com: Kindle Books Now Available at over 11,000 Local Libraries

Soundtracks for b�ger

angermann — Thu, 25 Aug 2011 05:34:20 +0000

Man skulle tro at mange lod sig distrahere af at l�se b�ger med musik i �rerne, men firmaet Booktracks satser p� at levere lydspor til bogen. Allerede nu kan man downloade b�ger med baggrundsmusik i iTunes som eksempelvis denne Sherlock Holmes.

Via Business Insider: An Awesome Startup Launched Today That Could Change How You Read Books Forever

Dr�m i bogen

angermann — Mon, 01 Aug 2011 10:07:48 +0000

Yusuke Suzuki har designet en seng som man b�de kan sove og lege i og som ligner en bog.

Via SnOOp

Relateret: ZZZ

Det post-industrielle bibliotek ligner p� mange m�der ogs� et post-hus

angermann — Sun, 10 Jul 2011 20:49:55 +0000

UBA – Amsterdams Universitetsbibliotek er for nylig blevet redesignet, s�dan at ingen fysiske b�ger l�ngere er synlige. I stedet er der satset p� studiepladser til de 1500 til 2000 studerende der finder forbi hver dag.

Billedet ovenover viser det s�kaldte “red room” som er hundredevis af r�de plastikkasser som indeholder de b�ger som de studerende har bestilt online (og som stadig er af papir).

L�s mere hos co.design: A Library Designed for the Post-Print Era

Kaffe i bogen er godt for noget

angermann — Tue, 05 Jul 2011 10:20:34 +0000

Bibliotekscaf�er spiller en vigtig rolle for s� vel m�det, samtalen,� oplevelse- og arrangementsaktiviteten p� biblioteket. Det har Jessica Istenes og Frida Larsson unders�gt i et netop afsluttet speciale om de svenske folkebibliotekers bibliotekscaf�er.

Den overordnede konklusion er at bibliotekscaf�erne anvendes p� mange forskellige m�der og af mange typer mennesker.� Caf�g�sterne opfatter caf�en som et socialt sted som bidrager til bibliotekets sociale rolle og som et sted hvor det er “tilladt” at tale med de andre g�ster. De bes�gende anvender caf�erne som samlings- og m�dested og caf�-funktionen kan derfor opfattes som et slags “samfundets hverdagsrum” og et sted fri for pr�stationer (der ellers kendetegner arbejdet eller hjemmet). For bibliotekerne og dets brugere er caf�en medvirkende til at det b�de h�j- og lav-intensive m�de mellem mennesker lettere kan opst�. Biblioteket f�r gennem caf�en en naturlig platform for at arbejde med oplevelses- og den programsatte del af virksomheden, men specialets forfattere kunne dog �nske sig en t�ttere og tydeligere kobling til biblioteksvirksomheden samt flere spil- og legeaktiviteter inden for caf�ens rammer.

Bibliotekscaf�et som place : En anv�ndarstudie om bibliotekscaf�er p� folkbibliotek (pdf)

Noget jeg savner efter at have l�st specialet er hvordan bibliotekscaf�en adskiller sig fra andre caf�er. Kan bibliotekscaf�en noget som andre caf�er ikke kan?

Via Peter Alsbjers blogg!

2011 i 1996

angermann — Thu, 30 Jun 2011 07:30:14 +0000

Det er sjovt at l�se om “fremtidens bibliotek” i 2011 set igennem 1996-briller. Hvis man l�ser lidt med teksten kan man faktisk skimte b�de Palles Gavebod og konceptet “�bne Biblioteker”.

Fremtidens bibliotek – Ballerup og Cyberspace

Brancheforskydning

angermann — Mon, 27 Jun 2011 09:02:38 +0000

Dagens eksempel p� brancheforskydning m� v�re at pizzariaer nu skal til at s�lge musik.

Gaffa.dk: Emil de Waal og Spejderrobot udgiver album i pizzabakke