Danskernes Digitale Bibliotek mellem service og silo
23.03.2010Rapporten og pressemeddelelsen
I mandags udkom rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet (pdf) efter lidt under 1½ års arbejde*. Pressemeddelelsen der i første omgang gør rapporten til en historie der kan skabe nyhedens interesse, handler om Danskernes Digitale Bibliotek som er een af rapportens 5 hovedpointer og indsatsområder. De øvrige er “Åbne Biblioteker”, “Inspiration og læring” , “Partnerskaber” og “Professionel udvikling”.
Mere konkret handler historien om at danskerne fremover kun skal lede ét sted, når de vil downloade bibliotekets digitale materialer såsom e-bøger, lydbøger, film, musik og måske en dag computerspil. Når jeg læser “ét sted” så tænker jeg portal og det korresponderer fint med nogle af udsagnene i rapporten.
Hvad der ikke er en del af pressemeddelelsen, men en stor og vigtig del af rapportens afsnit om det digitale bibliotek er imidlertid det andet ben – nemlig arkitekturen.
Godt spottet. Digital arkitektur, infrastruktur og i særdeleshed service orienteret arkitektur, er ikke umiddelbart en salgbar historie til pressen eller politikere, så jeg kan på mange måder godt forstå vinklingen. En portal – ét sted – går rent ind. Det er klart. Sådan en skal vi ha’. Vi kan næsten pege på den og se den for os når vi taler.
På to ben
Bibliotekerne arbejder konstant på at åbne det fysiske bibliotek op i forhold til partnerskaber og i forhold til vores kunder. Vi taler om at samlingen er død fordi vi vil være der hvor vores kunder er og fordi vi satser på kontekst og facilitering frem for materialer og styring. Vi har altså langt om længe indset at det fysiske bibliotek ikke er den portal til alverdens viden, som det ellers har været selvforståelsen tidligere at det var. Pointerne herover bakkes fint op af rapportens to andre indsatsområder “partnerskaber” og “åbne biblioteker”.
Men tilbage til indsatsområdet Danskernes Digitale Bibliotek.
For ud over at anbefale en konsolidering af bibliotekernes digitale services, et fælles digitalt brand, en portal, så anbefales det også at skabe en fælles service-orienteret arkitektur. Og det er i dette krydsfelt – mellem portal-bygning og service-arkitektur – at jeg tror udfordringerne vil dukke op. Simpelthen fordi portaler har det med at blive siloer. Silo og service bygger på fundamentalt forskellige værdier og forretningsmodeller og den der skal stå i spidsen for Danskernes Digitale Bibliotek skal navigere sikkert mellem disse to, hvis det skal lykkes med begge dele.
Det er vigtigt at gå på to ben for ellers ender det digitale bibliotek for hurtigt der hvor de fysiske biblioteker ender hvis de ensidigt tænker sig selv som bogtempler, samlinger eller .. portaler.
Fra distribution til formidling
Det er klart at der lige nu er interesse for de digitale materialer og at præsentere dem i en eller anden form for portal ligesom der i bøgernes tid var fokus på materialevalg (medier) og på bibliotekets samlinger (adgang). Men hvis vi skal lære af historien, så er distribution (adgang til medier) eller portal-indgange ikke det vi skal leve af i fremtiden. Vi skal leve af formidling og facilitering. Vi skal også have rum og arkitektur til at udvikle det digitale bibliotek i den retning som giver mening i en fremtid der er lige om hjørnet.
Som tidligere nævnt her på bloggen, så tror jeg at fremtiden for bibliotekerne står i formidlingens tegn. Jeg tror den gode formidling hænger sammen med service-arkitektur fordi god formidling tager hensyn til konteksten, dukker op der hvor behovene er og altid bliver sat i relation til noget andet. Portaler er formidlingsmæssigt redundante fordi portaler henviser til sig selv og fordi de skal opsøges. Redundans har aldrig gjort noget godt for hverken partnerskaber eller åbenhed, efter min mening.
Det er vigtigt at vi også tænker strategisk i et lidt længere perspektiv når vi bygger en portal. Længe leve Danskernes Digitale Bibliotek.
