Svævende bøger
02.04.2011
Flere bogreoler:
- Karl Lagerfelds Bibliotek
- Den rette hylde
- Skriv det med stole

Flere bogreoler:
- Karl Lagerfelds Bibliotek
- Den rette hylde
- Skriv det med stole
I sidste uge var den store nyhed i biblioteksland at Randers Bibliotek lod lånerne komme foran i køen, hvis de betalte 200 kroner. Ordningen gjaldt 30 lånere og var mest af alt et pilotforsøg.
Konceptet var dårligt nok lanceret før det blev skudt ned af både Forlæggerforeningen, Socialdemokratiet, fagforening, Styrelse og andre med henvisning til biblioteksloven der i paragraf 20 forhindrer at et bibliotek kan tage betaling for basisydelserne. Fair nok, kunne man sige, fri og lige adgang udfordres nemlig dels af beløbet på 200 kroner, men også af de eksklusive 30 pladser til den ekstra service.
Men kunne man ikke tænke det anderledes? Hvis udgangspunktet nu er at alle, og ikke kun de få, skal kunne gøre sig fortjent til at komme foran i køen, så er fri og lige adgang sikret. Hvorfor ikke tænke i “introduktionstilbud” så en førstegangs-bruger af biblioteket kommer foran i køen de første 2 gange. Hvorfor ikke arbejde med sølv- og guld-kunder som eksempelvis S-more (DSB S-tog) gør og lave særlige fordele for kerne-kunderne (alle kan blive kerne-kunder hvis de vil)? Bøde-politikken kunne også justeres efter brugsmønstre – er det eksempelvis fair at en flittig bruger af biblioteket skal straffes for at glemme en enkelt aflevering selvom samme bruger bidrager positivt til den statistik som i sidste ende sikrer bibliotekets finansiering?
Vi har data og teknik til at tænke mere differentieret om vores brugere og forretning, men tør vi?

Via jpeg Heaven
Hvis biblioteket bevæger sig fra den fysiske samling til noget nyt, så er materialisering af det nye måske en god øvelse. Idé: Kunne man lave et FlowMarket for bibliotekets værdier og indhold?

Jeg er på konferencen Tools of Change in Publishing. I går præsenterede Anna Gerber og Britt Iversen fra Visual Editions deres genudgivelse af The Street of Crocodiles, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen.
Det var sjovt hvordan de repræsenterede et fundamentalt andet syn på “bogen” her på konferencen. Alle taler om at frigøre indholdet fra mediet. Men Visual Editions arbejder med mediet som indhold og udfordrer derigennem det digitale. Det interessante er at formidlingen af værkerne sker digitalt – meget få har faktisk haft deres bøger i hånden. Der er aldrig noget der er sort eller hvidt.
Ovenstående billede er et screenshot fra en stop-motion film fra New Zealand Book Council som havde inspireret dem til at gå i gang.
Fornylig udkom Det Digitale Råd med et debatoplæg (pdf) til områder indenfor det offentlige der kan effektiviseres.
En kanalstrategi på biblioteksområdet kan fremme en hurtigere skift fra udlån af fysiske materialer til downloads og spare samfundet for mange ressourcer. I sidste ende – hvis det er målet – åbner denne udvikling for at kunne nedlægge bibliotekerne som fysiske enheder til fordel for et rent virtuelt udlån på nettet, hvor lånerne downloader bøger, musik, film og spil på nettet.
(side 24)
Jeg har tidligere skrevet om bibliotekernes kerne og ovenstående passus er et meget godt eksempel på at også folk uden for biblioteksvæsenet er lidt famlende og måske konservative i forhold til hvad kernen i bibliotekerne egentlig er; med ordene “hvis det er målet”.
Digitalisering vil tvinge os til at gentænke det fysiske bibliotek som noget mere end transaktioner, hvis ikke vi vil af med det.
Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Biblioteksloven (min fremhævning)
Hvor er det relationelle bibliotek henne?
… så lang tid vil det tage at digitalisere alle Islandske bøger og det vil gøre Island til det første land i verden der laver den øvelse. Ifølge Brewster Kahle, stifter af Internet Archive, er tiden nu moden til at gå i gang. Internet Archive stiller scannere, back-end-software og udlånssystem til rådighed, men projektet mangler stadig politisk godkendelse.
Det er altså ikke kun Google der er en relevant partner i forbindelse med digitalisering af kulturarv. Det er jo forfriskende.
Via tokeriis

I forrige uge skrev jeg lidt om biblioteket som scene med et afsluttende eksempel fra Buenos Aires boghandlen El Ateneo. Her er et andet godt eksemepel fra Oxford hvor teatergruppen Creation Theatre fra på fredag opfører Doctor Faustus i boghandlen Blackwell.