Bibliotekernes opium

25.01.2011

I marts 2010 udkom rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet som blandt andet fastslog at det var nødvendigt med et formaliseret og koordineret arbejde med det digitale folkebibliotek. Mere præcist lød det blandt andet at det digitale bibliotek “hurtigst muligt [skulle] etableres som en fælles organisation for alle nationale biblioteksservices med udgangspunkt i et tæt samarbejde om fælles data, fælles arkitektur og koordineret formidling”.

Siden marts er der holdt mange møder og lavet workshops, der er indledt drøftelser med Kommunernes Landsforening, ansat projektleder og senest i onsdags var alle med interesse for projektet inviteret til endnu en kombineret temadag og workshop.

Jeg var med og har gjort mig lidt tanker der måske kan provokere (også mig selv).

What we talk about when we talk about love
Igen må man sige, at det ikke er opbakning til idéen der mangler hos landets biblioteksledere eller IT-kyndige. Så hvorfor er det så nemt at blive enige når det er så svært at komme i gang?

Jeg tror det er niveauet for samtalerne den er gal med. Vi er enige på idéplan fordi det er nemt at være enig her. Det er en god idé at lave et digitalt folkebibliotek – det er det da. Men det er løse rammer som vi hver især selv tavst mentalt eksekverer i. Det nemmeste er at sige ja, for så sker der ikke noget, men vi bør stille spørgsmål så vi tvinges til at svare i andet end en-stavelses-ord. Vi skal ned i den hverdag hvor projektet skaber forandring, værdi og gør ondt og hvor vi står til ansvar for borgerne, politkerne og os selv. Det er her vi bliver uenige – aldrig om idéen.

Lad os stille mere udfordrende spørgsmål til hinanden der udstiller hvor projektet er svært og ikke kun hvor det er nemt og en selvfølgelighed.

Kernen igen, igen
Mange biblioteksledere er enige om at Danskernes Digitale Bibliotek skal understøtte bibliotekets kerne. Men pas på for kernen kan have rykket sig mens du stillede bøger op efter farve.

Bibliotekerne er blevet rigtig gode til at samarbejde omkring de fysiske samlinger, rigtig gode til at købe fornuftigt ind og smide ud. Det er derfor sjældent samlingen der er kernen i i det fysiske bibliotek, men alt det rundt om. Det er konteksten og ikke indholdet eller tilgængeligheden der er kernen. I hvert fald hvis man kigger indefra og ud.

Bibliotekerne (og for den sags skyld også forlagene) er langt bagefter i forhold til digitalt indhold og det er derfor naturligt at netop indholdet vil være kernen i Danskernes Digitale Bibliotek. I hvert fald hvis man kigger udefra og ind.

Et godt eksempel på at vi skal et spadestik dybere end blot at tale kerne. Dermed ikke sagt at kernen er ligegyldig – absolut ikke – den hjælper os til at fokusere og prioritere.

Hvis kerne er spaltet – hvad vil vi så undvære eller nedprioritere?

At tænke nedefra og at tænke hurtigt
Biblioteksfaget har en stor udfordring i forhold til digitalisering af både indhold og services. Bibliotekarer starter fra toppen. Vi køber ikke bøger, hvis vi ikke har reoler. Vi starter med systemet og ikke indholdet. Struktur før data. Det er et kæmpe handicap, når vi skal til at digitalisere folkebiblioteket, at vi som institution og fag er født før Tim Berners-Lee.

Vi vil have det hele fra starten, men det er nok ikke realistisk. Kan vi vælge ét fokus så det giver mening allerede i morgen, så er vi kommet langt og kan vi eksekvere i overmorgen er vi halvt fuldendt. Så visionen skal være ambitiøs, men heller ikke stå i vejen for at vi kan starte småt. Vi må prioritere at starte et sted ellers kommer vi aldrig i gang.

På den anden side
Det kan en gang imellem virke som om at Danskernes Digitale Bibliotek er toppen af isbjerget, at det ikke er et digitalisering der er problemet, men noget der stikker dybere. Noget mere fundamentalt for vores institutioner. For er svaret digitalisering, hvis det der udfordrer institutionen netop er digitaliseringen?

Er vidensamfundet det nirvana der gør bibliotekernes opgave overflødig? Og. Er Danskernes Digitale Bibliotek blot den religion der giver bibliotekerne troen på livet efter biblioteksdøden?

Karl Lagerfelds Bibliotek

20.01.2011

Karl Lagerfelds bibliotek, billede fra The Selby.

Biblioteket som scene

17.01.2011

Man kan sige at det startede da Elsebeth Tank kaldte en af afdelingerne på Malmø Stadsbibliotek for Biblioteksscenen og senest aktualiseret med temadagen Sæt Biblioteket i Scene hvor man blandt andet har inviteret en scenograf til at sige noget om den sag.

Jeg elsker metaforer – især når de er omvendte. Billedet nedenfor viser den berømte El Ateneo boghandel i Buenos Aires hvor et gammelt teater er rammerne for butikken.

Foto fra Lukas y2k.

Læsehus

05.01.2011

Det 260  kvadratmeter store galleri-lokale i Istanbul er designet af  Superpool og byder på et anderledes bibliotekskoncept:

You won’t find a consevative desk there. Each visitor has a space which is no boundaries. The mezzanine level above the gallery floor is used for more focused visitors in need of a private study zone. Installation of a public reading room in an art gallery space is a generous addition to the urban life of Istanbul’s most crowded pedestrian street. The gallery space is designed like an auditorium, with seats on one side facing a ‘stage’ with the books arranged as a backdrop. The proposal with a single element tries to create multiple options for public interaction; lectures, readings, screenings, casual conversations can all be accommodated.

Konceptet rammer meget fint en trend vi blandt andet ser i strøgbiblioteket Biblioteket i Midtbyen i Herning eller fra Malmøs Garaget. Det rører også ved en række elementer fra arbejdet med  “Åbne Biblioteker” – altså biblioteket der er åbent når det er lukket – ved at være skranke-løst, multifunktionelt,  fysisk tilgængeligt og ved at understøtte social lokal interaktion.

Via ine marits blogg.

Ctrl X

31.12.2010

Så når jeg skulle flytte et afsnit, var jeg nødt til at skrive det ud i hånden, skrive det ind der, hvor det nu skulle stå, og så gå ned og slette det det oprindelige sted.

Hanne Bech Hansen *

Det fysiske hyperlink

19.11.2010

Forfatteren Jonathan Safran Foer har klippet Bruno Schulz’s The Street of Crocodiles til så den fremstår som et nyt og nærmest skulpturelt værk.

Via Fast Company‘s Co.Design

Den rette hylde

03.11.2010

Kan købes her.

Via YAY!Everyday